Fodring af avlshopper

Optimal fodring af avlshopper er vigtig for hoppens evne til at formere sig, hvilket omfatter bl.a. brunst, drægtighed og mælkeproduktion. Hvordan kan man give hoppen det bedste grundlag for en god reproduktion?

Når hoppen skal i fol, er det vigtigt at den først viser synlige og regelmæssige brunsttegn. Efter ifoling skal hun gennemføre drægtigheden, og når føllet er født, skal hun producere tilstrækkelig mælk. Alt dette stiller krav til typen og kvaliteten af foderet. Uhensigtsmæssig fodring kan have negativ indflydelse på brunst, drægtighed samt kvalitet/produktion af mælken. Dette kan medføre nedsat udvikling/tilvækst af føllet. For at give føllet den bedste start på livet, bør foder til avlshopper derfor sammensættes således, at det opfylder hoppens ændrede behov gennem drægtigheden og diegivningsperioden.

Brunstperioden

Hoppen kommer typisk i brunst i forårs- og sommermånederne, som følge af den øgede dagslængde og temperatur. Hoppen har en brunstcyklus på 3 uger, hvoraf hun kun udviser brunsttegn i ca. 5-6 dage. Det er vigtigt, at hoppen viser synlige og regelmæssige brunsttegn, for at hun kan bedækkes eller insemineres på det rigtige tidspunkt. Man bør undgå at hoppen bliver stresset, da det kan have en negativ effekt på hendes brunst.

Fodringsmæssigt er der ingen ændrede behov i forbindelse med, at hoppen skal sættes i fol. Hoppen bør fodres efter foderstand og arbejdsniveau. Dog kan mangel på næringsstoffer have en negativ effekt på brunst og ægløsning. Dette gælder mangel på bl.a. protein, vitamin E og beta-karoten (forstadiet til vitamin A).

mangel på protein og specielt essentielle aminosyrer (bl.a. lysin og methionin) kan medføre manglende ægløsninger. Dette sker oftest, hvis grovfoderet ikke har et tilstrækkeligt højt proteinniveau kombineret med foderblandinger med lavt protein- og lysinniveau. Lucerne kan med fordel tildeles, da det har et højt indhold af protein og lysin. Hvis hoppen går på græs tidligt forår og sommer med tilstrækkelige mængder græs, er proteinmangel ikke et problem, da forårsgræs har et meget højt proteinindhold.

Beta-karoten og vitamin E har begge indflydelse på bl.a. ægløsning og brunst. Mangel på beta-karoten kan medføre nedsat frugtbarhed som følge af mangel på synlige brunsttegn. Mangel på vitamin E kan påvirke bl.a. ægløsning. Begge vitaminer er fedtopløselige og kan ophobes i fedtvæv og organer. Derfor er det vigtigt ikke at overdosere med disse vitaminer, da de ophobes i kroppen og der kan være en risiko for forgiftning. Hvis hoppen går på græs, og der er tilstrækkelige mængder, vil den typisk ikke mangle nogle af vitaminerne.

I vinterperioden og tidligt forår, hvor græsmængden endnu ikke er tilstrækkelig kan hoppen komme i mangel af vitaminer (og hermed også beta-karoten og vitamin E), hvis hun ikke tildeles et bredspektret vitamin-mineraltilskud. Indholdet af vitaminer i grovfoderet (hø, wrap) reduceres gradvist efter høst, og findes derfor ikke i tilstrækkelige mængder. Tildeling af lucerne kan være en fordel, da det naturligt indeholder beta-karoten, samtidig med det har et højt indhold af høj-kvalitet protein og energi. Derudover tilfører lucernen også hesten fordøjelige fibre og er med til at øge tyggetiden og støtte en sund tarmflora. Jo længere tid hesten tygger på sit foder ,jo bedre vil den udnytte det, den holdes beskæftiget og det øger spyt produktionen. Man kan også tildele lidt gulerødder, da det også indeholder beta-karoten, samt virker positivt på hestens appetit. Dog kan tildeling af lucerne og evt. gulerødder, ikke opveje en manglende tildeling af grovfoder eller vitamin-mineraltilskud.

Hoppen bør være i tilpas foderstand op til brunstperioden og undgå store vægtudsving. Undervægt kan have en negativ indflydelse på brunst og ægløsning, og hoppen kan derved have svært ved at komme i fol. Dette kan medføre en øget udgift til bedækning/inseminering.

Velegnede fodermidler

• Grovfoder (hø, wrap) af god kvalitet. Den anbefalede minimumsmængde er 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest, hvis hoppen ikke får græs. Hun må meget gerne få mere, hvis hun ikke bliver for tyk. 
• Lucerne (Brogaarden Lucerne Mix, Hartog Lucerne Mix)
• Roefibre (f.eks. Speedi-beet/KwikBeet/Fibre-beet)
• Foderblandinger velegnede til avlshopper 
  (f.eks. Optimal 1- Growth Balancer, Optimal 2 -Stud Advancer)

eller

• Foderblandinger tilpasset hestens arbejdsniveau 
  (f.eks Optimal 1- Growth Balancer, Optimal 5 - Leisure Balancer ved vedligehold, Optimal 6 - Icelandic Power, Optimal 4 - Performance ved let-moderat arbejde)
• Korn (f.eks. havre, valset/varmebehandlet byg, majsflager). Husk at begræns stivelsesniveauet, og tildel mængden af korn afhængig af hestens arbejdsniveau, temperament og foderstand.
• Olie eller Equi-Jewel 
  
  

 
Drægtigheden

Hoppens drægtighed varer ca. 11 måneder. De første 8 måneder vokser fosteret langsomt, og hoppen bør fodres afhængig af arbejdsmængden.

Fosteret, der som fuldvoksen hest har en forventet vægt omkring 500 kg, har en vægt på ca. 22 kg ved 8. drægtighedsmåned. Derefter tiltager fosterets vækst meget og øger vægten op til ca. 50-55 kg ved 11. måned.

De sidste 3 måneder (9-11. måned) af drægtigheden vokser fosteret hurtigt, hvilket øger hoppens behov for protein, vitaminer og mineraler - specielt mineralerne kalcium og fosfor. Behovet for energi (kalorier) er generelt også stigende i de sidste 3 måneder, men er afhængigt af hoppens foderstand. I forhold til vedligeholdelsesbehovet øges behovet for protein ca. 40 %, spormineraler ca. 30 % samt kalcium og fosfor ca. 50-60 %. Undersøgelser tyder på, at mangel på næringsstoffer i den sidste del af drægtigheden, kan øge risikoen for vækstproblemer hos føllet.

Der er mange forskellige vitaminer og mineraler, der har indflydelse på føllets udvikling. I forbindelse med udviklingen af knoglerne, skal man være specielt opmærksom på mineralerne kalcium (Ca), fosfor (P), kobber (Cu) og zink (Zn). Kalcium og fosfor udgør en stor bestanddel af knoglerne og mangel på en af disse, vil øge risikoen for vækstproblemer. Ca:P forholdet bør ligge omkring 1,5-2:1. Et ukorrekt forhold mellem disse to, kan medføre de samme problemer, som hvis hesten var underforsynet. Hesten kan generelt tolerere et højere Ca:P – forhold, hvis den vel at mærke får dækket behovet for fosfor og kilden til kalcium primært kommer fra en organisk kilde (f.eks. grovfoder, lucerne) og ikke uorganisk (f.eks. foderkalk).

Zink og kobber indgår i forskellige enzymer, der medvirker i udviklingen af knoglerne. Hvis der er mangel på en af disse, vil det medvirke til svagere knoglestruktur og øget risiko for vækstforstyrrelser. Forholdet mellem zink og kobber bør være 3-5:1. Hvis kobber og zink ikke er i korrekt indbyrdes forhold, vil det påvirke optagelsen af et af mineralerne. Herved kan hesten risikere at blive underforsynet med det pågældende mineral, selvom det er i en tilstrækkelig mængde i foderet. Nyere undersøgelser har vist at mangel på kobber nedsætter reparationsprocesserne ved forekomsten af osteochondrose (fejlagtigt udvikling af brusk og knogler i led og ledflader). Utilstrækkelig tildeling af bl.a. kobber og zink til hoppen, kan medføre at fosteret/det nyfødte føl kommer i mangel af bl.a. kobber, da hoppemælken kun indeholder forholdsvis små mængder spormineraler. Herved er det nyfødte føl afhængig af de depoter, der er opbygget i fostertilstanden, indtil den kan optage mineraler fra andre fødekilder end mælk.

Da fosteret vokser meget i den sidste del af drægtigheden og derved optager en del plads, kan det påvirke hoppens appetit. Det er derfor vigtigt, at hoppen tildeles en god kvalitet grovfoder (hø, wrap), der kan imødekomme hoppens behov for fordøjelige fibre, samtidig med at det har et højt indhold af energi og protein. Dette er typisk hø/wrap høstet tidligt på sommeren. Halm og frøgræshalm består primært af ufordøjelige plantefibre, som hesten har svært ved at fordøje.

Til nøjsomme/trivelige heste kan det være nødvendigt at begrænse mængden af hø/wrap og supplere med lidt halm/frøgræshalm for at undgå overvægt. Halm og frøgræshalm kan dog ikke erstatte hø/wrap, og hesten bør stadig tildeles den anbefalede minimumsmængde grovfoder. Kraftfoderet bør være et foder, der er velegnet til drægtige hopper som f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer, Optimal 2 - Stud Advancer, eller Oat Balancer pga. hoppens ændrede behov for næringsstoffer. Foderet bør være koncentreret og tildeles over flere små måltider, således at hoppen ikke skal indtage store måltider. Det er ikke tilstrækkeligt kun at øge mængden af korn for at bibeholde hoppens foderstand. Det vil ikke imødekomme hoppens øgede behov for protein, vitamin og mineraler. Hvilket produkt, der er mest optimalt til den enkelte hoppe, er helt afhængig af hendes foderstand og kaloriebehov samt evt. specielle hensyn.

Hoppen bør også i den sidste del af drægtigheden holdes i en tilpas foderstand. Ved en huldvurderings skala på 1-9, hvor 1 er ekstrem undervægtig og 9 ekstrem fed, bør hoppen have en foderstand svarende til 5-6 (middel-lidt over middel). Der er typisk tendens til at overfodre hoppen under drægtigheden (især 1-8 måned).

Overvægt kan belaste hoppen, men primært reducere mælkeproduktion, hvilket kan hæmme føllets tilvækst. Hvis hoppen er undervægtig, kan det også nedsætte mælkeproduktionen og herved også produktion af råmælk (se afsnittet diegivning). Hvis hoppen ikke får tilstrækkelig energi (kalorier) via foderet, vil hun i starten tære på sine egne depoter for at opfylde føllets behov. I takt med at hoppen taber sig, vil det påvirke mælkeproduktionen.

Velegnede fodermidler

• Grovfoder (hø, wrap) af god kvalitet
• Lucerne eller græs (Hartog Lucerne Mix, Brogaarden Lucerne Mix, Hartog Gras-mix)
• Roefibre (f.eks. Speedi-beet/KwikBeet/Fibre-beet)
• Foderblandinger (Optimal 1 - Growth Balancer, Optimal 2 - Stud Advancer)
• Olie eller Equi-Jewel
• Korn (f.eks. havre, valset/varmebehandlet byg, majsflager. Husk at begræns stivelsesniveauet, og tildel mængden af korn afhængig af hestens arbejdsniveau, temperament og foderstand. 

Mangel på næringsstoffer eller dårligt foder kan nedsætte hoppens reproduktionsevne. Specielt kan mangel på proteiner og mineraler i de sidste 3 måneder af drægtigheden øge risikoen for vækstproblemer og/eller nedsat immunforsvar hos det nyfødte føl.

Diegivningen

Når hoppen har folet, stiger hendes behov for energi og forskellige næringsstoffer - specielt protein, kalcium og fosfor. Mælkeproduktionen topper efter ca. 2-3 måneder. Eksempelvis producerer en hest på ca. 500 kg gennemsnitlig ca. 10-18 liter mælk ved 2-3. diegivningsmåned, der kan dog være stor individuel variation. Ved dette tidspunkt er føllet er typisk begyndt at indtage anden føde end mælk, hvorved behovet for mælk gradvist falder.

Råmælken produceres i den sidste måned af drægtigheden. Den har et højere indhold af energi og protein i forhold til hoppemælk produceret i resten af diegivningsperioden. Det høje indhold af protein skyldes det høje indhold af antistoffer. Formålet med råmælk er, dels at tildele føllet antistoffer og dels tildele føllet en koncentreret energimængde. Undersøgelser har vist, at råmælkens indhold af antistoffer nedsættes, hvis hoppen fodres med store mængder korn eller ufordøjelig fibre (halm og frøgræshalm). Tildeling af store mængder korn, halm eller frøgræshalm giver stortarmens mikroorganismer dårlige livsbetingelser, hvilket kan nedsætte hoppens eget immunforsvar. Hvis hoppens eget immunforsvar er nedsat, kan det påvirke indholdet af antistoffer i råmælken.

Føllet fødes uden antistoffer, da antistoffer kun overføres i en begrænset mængde ved fostertilstanden. 
Det er derfor vigtigt, at føllet får en tilstrækkelig mængde råmælk indenfor de første 6-12 timer, da evnen til at optage antistofferne falder hurtigt herefter. Hvis hoppen ikke producerer tilstrækkelig råmælk f.eks. som følge af overvægt, vil føllet være mere modtagelig for sygdomme pga. nedsat immunforsvar.

Undersøgelser tyder på, at ændringer i hoppens foder under diegivning ikke påvirker mælkens sammensætning. Herved kan man ikke opveje evt. mangler hos føllet via hoppen/mælken. Selve mælkeproduktion påvirkes primært af hoppens foderstand. Hvis hesten er meget overvægtig eller meget tynd, kan det reducere mælkeproduktionen.

Når føllet er omkring 2-3 uger, begynder det ofte at vise interesse for at optage fast føde. Her bør man tildele et foder velegnet til føl f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer eller Creep Pellets i små mængder i stedet for at føllet spiser hoppens foder. Ved at tildele et velegnet foder er føllet vant til at optage fast føde, når det begynder at have behov for det omkring 8 ugers alderen, når mælkeproduktionen er faldende. Føllet bør fortsætte med foderet gennem sommeren. Til efteråret kan føllet langsomt vænnes til et foder specielt til fravænnede føl som f.eks. Optimal 2 - Stud Advancer, dog bør nøjsomme, overvægtige eller hurtigt voksende føl, nøjes med et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud som f.eks. Optimal 1 - Growth Balancer.

Velegnede fodermidler

• Grovfoder (hø, wrap) af god kvalitet
• Lucerne eller græs (Brogaarden Lucerne Mix, Hartog Lucerne Mix, Hartog gras-mix)
• Foderblandinger (Optimal 1- Growth Balancer, Optimal 2 - Stud Advancer)
• Roefibre (Speedi-beet/ KwikBeet/Fibre-beet)
• Olie eller Equi-Jewel
• Korn (havre, valset/varmebehandlet byg, majsflager m.m.). Husk at begræns stivelsesniveauet, og tildel mængden af korn afhængig af hestens arbejdsniveau, temperament og foderstand.  

Hopper på græs skal selvfølgelig have mindre foder, hvor mængden af græs og hoppens foderstand bestemmer om fodermængden skal reduceres eller foderet skal skiftes til mere koncentreret foder som Optimal 1 - Growth Balancer.

Samtidig med at diegivning er meget energikrævende, skal hoppen evt. forberedes på i foling igen.

Referencer

Cuddeford, D. (1996): Equine Nutrition. The Crowood Press Ltd., England 
Frape, D. (1998): Equine nutrition and feeding. Blackwell Science Ltd., England
Lucas, D. (1995): Feeding for Laktation, Horsetalk 10-12.
Luthersson, N. (2004): Den store Foderbog. Brogaardens Forlag, Danmark
Pagan, JD. (1998): Advances in equine nutrition. Nottingham University Press, England
Smy, C. (1994): Feeding the pregnant broodmare, Horsetalk,15-16. 
Miraglia, N & W. Martin-Rosset (eds.) (2006): Nutrition and feeding of the broodmare. EAAP publication No. 120, Wageningen Academic Publisheres, Italy