Uhensigtsmæssig og ukorrekt fodring er en medvirkende årsag til, at hesten ikke yder optimalt, så man derfor ikke opnår det forventede resultat. Det er ikke nok, at hesten har en god afstamning og træningen er i top, hvis den bliver hæmmet på andre områder, som f.eks. ophobning af mælkesyre i musklerne, manglende udholdenhed, dårlig væskebalance eller andre lignende forhold, som kan skyldes ukorrekt fodring.

Hvilket foder skal jeg vælge?

De forskellige fodermidler frigiver energi i forskellig hastighed – hurtigt og langsomt. Det er vigtigt at kombinere de forskellige energikilder i korrekte forhold. Energikilderne kan kaldes for ”kemisk energi” og består af grovfoder (fordøjelige fibre), korn, kraftfoder og olie. Hestens behov for tildeling af hurtig og langsom energi, afhænger af typen af arbejde, den udfører. Arbejdstype kategoriseres som værende langsomt, moderat eller hurtigt muskelarbejde (se senere afsnit). Der skal skabes en balance mellem de forskellige energikilder, så det passer til arbejdstypen og dermed hestens muskelarbejde. På denne måde kan hestens præstation forbedres.

Heste er bedst til at fordøje grovfoder og dermed fordøjelige fibre. En høj andel af fordøjelige fibre i den daglige foderration, er derfor med til at sikre en sund og velfungerende hest, forebygge kolik og mavesår mv.. Det er vigtigt at hesten dækkes ind med vitaminer og mineraler. Det er en fordel at bruge en kombination af organiske og uorganiske mineraler, da det er med til at sikre en god optagelse. Hvis hesten har behov for mere energi/kalorier, supplerer man typisk med korn. Man kan også give en færdig blanding, som bl.a. indeholder korn samt vitaminer og mineraler. Foderet bør altid være af høj hygiejnisk kvalitet.

Fordøjelige fibre – langsom frigivelse af energi

En foderplan bør som sagt baseres på grovfoder (fordøjelige fibre), hvilket gælder alle heste. Hø og wrap indeholder fordøjelige fibre, halm og frøgræshalm er kun lidt fordøjeligt for heste og bør derfor kun bruges som supplement til nøjsomme typer.Man bør være opmærksom på kvaliteten af grovfoderet. Det skal selvfølgelig være frit for støv, mug og svampesporer. Behovet for energi/kalorier stiger løbende hos konkurrencehesten i takt med øget præstation. Grovfoderet bør være let fordøjeligt og have et højt energi- og proteinindhold, hvilket typisk er gældende for hø/wrap høstet tidligt på sommeren. Strukturen af selve strået er ikke for grov og det er derfor let fordøjeligt. Det er en god idé at få foretaget en analyse for bl.a. energiindhold (kalorier), protein og mineraler, så har man bedre mulighed for at tilpasse den øvrige fodring efter grovfoderet. Hvis man bruger wrap, bør tørstofindholdet typisk ligge over 65 % – så den ikke er for våd/fugtig.

Lucerne f.eks. Hartog Lucerne MIX eller Fiber Performance består også af fordøjelige fibre og er et godt supplement til den hårdt arbejdende hest. Produkterne bidrager med fordøjelige fibre (energi) og en god kvalitet af protein.

Produkter som er baseret på roefibre f.eks. roepiller (umelasseret), Speedi-Beet/KwikBeet (varmebehandlede roeflager) og Betfor er også et godt supplement, da det bidrager med fordøjelige fibre. Alle disse produkter er baseret på resterne fra sukkerproduktionen. Når sukker og vand er trukket ud af roerne er fibrene tilbage. De primære forskelle på produkterne er, at Speedi-Beet/KwikBeet er varmebehandlede roeflager, suger bedre vand og skal derfor kun blødes op i 10-15 min. i vand. Roepiller skal blødes op i min. 6-8 timer. Disse tre produkter er ikke tilsat sukker og indeholder derfor max ca. 5 % sukker. Betfor indeholder 23 % sukker og skal blødes op i ca. 1 time. Fælles for alle produkterne er, at de tilfører ekstra fordøjelige fibre, kalorier/energi og kan være med til at give en god mæthedsfornemmelse.

Grovfoder (hø og wrap) samt lucerne og roefibre fungerer desuden også som et vanddepot (reservoir) i hestens stortarm og bidrager til udholdenhed både i form af energi og ved at opretholde en god væskebalance, så hesten ikke dehydreres.

Vi har i Brogaardens Fodringsrådgivning i mange år anbefalet et minimum af grovfoder (hø/wrap) til heste/ponyer på 1 kg pr. 100 kg kropsvægt, men i tørstof. Da der er mange som ikke er bekendt med betegnelsen tørstof , samt mange ikke ved hvor meget tørstof deres grovfoder indeholder, har vi valgt at ændre denne anbefaling til minimum 1,5 kg hø/wrap pr. 100 kg kropsvægt. Denne anbefaling kan bedre forstås, og lettere følges i det almindelige hestehold.

Det er vigtigt at hesten minimum får tildelt en vis mængde godt grovfoder (altså hø eller wrap) pga. dens måde at udnytte sit foder på. Gennem tusinder af år har hesten udviklet sig til hovedsageligt at spise og udnytte plantefibre, og det er derfor vigtigt at vi i dag i det moderne hestehold taget hensyn til hvordan hestens fordøjelsessystem er indrettet, således at den kan trives og præstere optimalt.

Korn/stivelse – hurtig frigivelse af energi

I langt de fleste tilfælde indeholder grovfoder ikke tilstrækkelig energi til konkurrencehesten. Typisk suppleres den med korn for at give tilstrækkelig energi til arbejdet og for at den ikke taber sig. Korn er opbygget af stivelse/kulhydrater, hvilket giver en hurtig frigivelse af energi. Hurtig frigivelse af energi bruger hesten, hvis den skal springe højt eller løbe stærkt. Korn (stivelse) skal optages i hestens tyndtarm, som er kort, og har derfor kun en begrænset kapacitet til at optage stivelse. Hvis denne kapacitet overskrides, kan stivelsen fortsætte ud i stortarmen og skabe problemer som kolik, diarré og forfangenhed. Desuden er hesten også i større risiko for at få nyreslag, hvis der fodres med store mængder korn. Det er derfor vigtigt at begrænse hestens daglige indtag af korn.

Man bør være opmærksom på at der er stor forskel på indholdet af stivelse/kulhydrater i de forskellige kornsorter. De tre mest brugte kornsorter til heste er havre, byg og majs:

Havre:
Ca. 50 % af tørstof er stivelse. Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler som er letfordøjelige for heste. Havre kan i de fleste tilfælde gives hel, da skallen er blød og let kan tygges. Kan med fordel valses til gamle heste og heste med dårlige tænder. Hel havre har dog en bedre holdbarhed og støver mindre end valset havre. Nogle heste reagerer ved at blive stressede, nervøse/ophidsede og urolige, når de fodres med havre, da det har en stor indflydelse på blodsukkeret.

Byg:
Ca. 60 % af tørstof er stivelse. Stivelsen i byg består af lange og komplekse molekyler, som hesten har svært ved at fordøje. Det har et forholdsvist højt kalorieindhold. Skallen på byggen er noget hård og heste har svært ved at tygge den, hvorfor byg bør valses. Det er en fordel at give varmebehandlet (mikroniseret) byg, da de komplekse stivelsesmolekyler klippes op i mindre stykker, så hesten får nemmere ved at fordøje og udnytte det.

Majs:
Ca. 70 % af tørstof er stivelse. Stivelsen i majs består af lange og komplekse molekyler, som hesten har svært ved at fordøje. Det har et meget højt kalorieindhold. Skallen på majs er meget hård og heste kan ikke tygge den. Majs skal gives varmebehandlet (mikroniseret), da de komplekse stivelsesmolekyler klippes op i mindre stykker, så hesten kan fordøje og udnytte stivelsen.

I færdige foderblandinger bør man være opmærksom på, hvilke typer korn der anvendes og om det er uforarbejdet eller forarbejdet. Det er afgørende for, hvor fordøjeligt det er for hesten. Da konkurrencehesten ofte indtager store måltider og mange kg pr. dag er det vigtigt, at det er let fordøjeligt, så fordøjelsesproblemer forsøges forebygget.

Et måltid bør ikke være større end 2 kg/foder til en hest på 500 kg.

Fedt – langsom frigivelse af energi

Fedt/olie er en koncentreret form for energi – kalorier. En hest kan tildeles mange kalorier på en lille mængde, da det har et højt kalorieindhold. Det indeholder 2,5 gange så meget, som majs og 3 gange så meget som havre. Fordelen ved at bruge olie er bl.a. at mængden af korn kan reduceres, hvilket kan bidrage til øget udholdenhed pga. nedsat produktion af mælkesyre. Der kan bruges vegetabilske olier: Majs-, raps-, soja- og solsikkeolie er de mest almindelige. De har det samme kalorieindhold, men forskellig smag, majs- og solsikkeolie er de mest milde. Risklidolie indeholder det specielle fedtstof gamma oryzanol, som har steroidlignende egenskaber, og derfor har en vis muskelopbyggende effekt. Det bruges i mindre dosering (30-50 ml/dag).

Hos konkurrenceheste bør man max. give 1 dl/100 kg kropsvægt/dag. Dette svarer til max. 5 dl/dag for en hest på 500 kg. Dog anbefales det at supplere med ekstra E-vitamin ved denne dosering. Typisk er det dog tilstrækkeligt med ca. 3 dl/dag – fordelt på 3 måltider. Ved denne dosering, er det ikke nødvendigt at supplere med ekstra E-vitamin.

Fedt/olie er ikke en naturlig del af hestens føde, men hesten er god til at udnytte det i fordøjelsessystemet. Det er dog vigtigt, at der sker en langsom tilvænning. Vær opmærksom på, at man først ser den maksimale effekt efter ca.10-12 uger. Efter en måneds pause går der igen 10-12 uger før man ser effekt.

Typen af arbejde

Man skelner primært mellem to typer arbejde – langsomt og hurtigt arbejde. Valg af foder afhænger af hvilken disciplin hesten bruges til. I det følgende afsnit beskrives muskelarbejde i langsomt, moderat/vekslende og hurtigt tempo, hvilke fodermidler, der er relevante, og der er eksempler på foderplaner til en hest på 500 kg i de forskellige kategorier.

Langsomt muskelarbejde

Ved langsomt muskelarbejde er det primært fiberomsætningen og fordøjelsen af fedt, som er vigtig, da det giver langsom frigivelse af energi. Energiomsætningen er aerob og derfor dannes der næsten ingen mælkesyre, hvilket reducerer risikoen for ophobningen af mælkesyre og dermed nyreslag. Hesten har dog stadig behov for en lille mængde kulhydrater, så glykogendepoterne ikke skal udtømmes, og hesten kører træt. Udholdenhedsarbejde og lange ridt hører ind under denne kategori.

Anbefalede fodermidler:

• Grovfoder af god kvalitet – højt energi- og proteinindhold (græs, i begrænsede mængder, så hesten ikke bliver for tung og vommet, hø og wrap)
• Lucerne (f.eks. Hartog Lucerne MIX og Fibre Performance)
• Roefibre (f.eks. roepiller, Speedi-Beet/KwikBeet/FIbre-beet og Betfor)
• Olie eller Equi-Jewel
• Vitaminer og mineraler (f.eks. Brogaarden Optimal Suregrow)
• Foderblandinger som er baseret på fordøjelige fibre og fedt samt lidt stivelse (kulhydrat) (Brogaarden Optimal Icelandic Power, Brogaarden Optimal Fase Balancer, Brogaarden Optimal Fase III)
• Elektrolytter (se nedenstående afsnit) (Brogaardens Elektrolyt)

Muskelarbejde i moderat eller vekslende tempo

Mange discipliner indenfor hestesporten er baseret på en kombination af langsomt og hurtigt muskelarbejde. Dvs. der er brug for både aerob og anaerob energiomsætning. Behovet for stivelse er højere for heste i denne kategori end for heste, som kun udfører langsomt muskelarbejde. Hvis hesten får for store mængder korn, vil den ofte være meget frisk, måske endda eksplosiv i starten, men vil hurtigt gå træt. Grunden til dette er, at glykogendepoterne udtømmes for hurtigt, og mælkesyreproduktionen stiger. Hvis mængden af stivelse reduceres, og der i stedet suppleres med fordøjelige fibre og fedt/olie, kan hesten faktisk udnytte sin energi bedre. Hesten bruger den langsomme energi (fibre og fedt) først og sparer derved på sine glykogendepoter – hvilket kan øge udholdenhed og præstation. Spring-, military- og dressurheste hører ind under denne kategori.

Anbefalede fodermidler:

• Grovfoder af god kvalitet – højt energi- og proteinindhold
  (græs, i begrænsede mængder, så hesten ikke bliver for tung og vommet, hø og wrap)
• Lucerne (f.eks. Hartog Lucerne MIX og Fibre Performance)
• Roefibre (f.eks. roepiller, Speedi-Beet/KwikBeet/Fibre-beet og Betfor)
• Olie eller Equi-jewel
• Foderblandinger som er baseret på fordøjelige fibre og fedt (Brogaarden Optimal Icelandic Power, Brogaarden Optimal Fase Balancer, Brogaarden Optimal Fase III, Competion Mix, Brogaarden Optimal Trotting Cubes, MicroFeed, Build-Up, ERS-Pellets)
• Fordøjeligt korn (f.eks. havre og/eller majsflager)
• Elektrolytter (se nedenstående afsnit) (Brogaardens Elektrolyt)

Hurtigt muskelarbejde

Heste, der hører til denne kategori, har behov for stivelse og kan ikke leve af fiberholdigt foder alene. Når hesten kører træt, er det ofte pga. opbobning af mælkesyre i muskulaturen, da energiomsætningen baseres mere på anaerob energiomsætning. Man kan få bedre resultater ved at basere en del af energien på fibre og fedt, idet den langsomme form for energi vil blive brugt først og derved spare glykogendepoterne. Desuden reduceres ophobningen af mælkesyre. Det er typisk galopheste, der hører ind under denne kategori.

Anbefalede fodermidler:

• Grovfoder af god kvalitet – højt energi- og proteinindhold (græs, i begrænsede mængder, så hesten ikke bliver for tung og vommet,
  hø og wrap)
• Lucerne (f.eks. Hartog Lucerne MIX og Fibre Performance)
• Roefibre (f.eks. roepiller, Speedi-Beet/KwikBeet/Fibre-beet og Betfor)
• Olie eller Equi-jewel
• Foderblandinger (Brogaarden Optimal Fase Balancer, Racing Balancer, MicroFeed)
• Fordøjeligt korn (f.eks. havre og/eller majsflager)
• Elektrolytter (se nedenstående afsnit)

Da konkurrencehesten ofte får store mængder foder, pga. øget energibehov, er det vigtigt at foderet fordeles over så mange små måltider som muligt. Det øger foderoptagelsen og forebygger fordøjelsesproblemer. Vær opmærksom på at overtræning kan resultere i nedsat appetit.

Væskebalance og elektrolytter

Omsætningen af kemisk energi til mekanisk energi, som omtalt under ”Hestens energiomsætning”, er ikke særlig effektiv og danner derfor meget overskudsvarme. Produktion af sved er en vigtig mekanisme, da fordampningen af vand fra hestens overflade afkøler den. Ellers ville kropstemperaturen stige voldsomt i løbet af kort tid.

Hesten består af ca. 65-75 % vand. Dette svarer til at en hest på 500 kg indeholder mellem 325 og 375 liter vand. Til vedligehold har den dagligt brug for 30-35 ml vand/kg kropsvægt, hvilket svarer til 15-18 liter vand. Behovet stiger i takt med arbejdsbelastningen, omgivelsernes temperatur og luftfugtighed mv.. Ved 1 times arbejde i køligt vejr vil en hest på 500 kg tabe ca. 5 liter vand, hvor den kan tabe op mod 15 liter i varmt og fugtigt vejr. Ved væskemangel på 4-5 % af kropsvægten (20-25 liter) risikere den en livstruende stigning af kropstemperaturen. Hestens sved indeholder dog ikke kun vand, men den indeholder også store mængder elektrolytter (salte/mineraler). Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at sørge for, at hesten drikker tilstrækkelige mængder vand. Den skal også tildeles elektrolytter, så den ikke dehydreres.

Tildeling af elektrolytter

Opretholdelse af en god væskebalance er altafgørende for at opnå optimal præstation og dermed et godt resultat. De salte/elektrolytter, som hestene taber i størst mængde, er: Natrium (Na), klorid (Cl) og kalium (K). Hesten taber dog også kalcium (Ca) og magnesium (Mg) i mindre mængder. Heste i let/moderat arbejde i koldt/køligt vejr kan nøjes med at få tildelt almindelig køkkensalt, da det indeholder natrium og klorid. Grovfoder indeholder en del kalium, hvorfor heste i let arbejde får dækket deres behov for kalium på denne måde. Hos heste i vedligehold er det tilstrækkeligt at have adgang til saltsten. Det kan dog være nødvendigt at tildele salt eller elektrolytter ved varme/fugtige forhold, hvor hesten sveder, selvom den ikke er i arbejde.

Heste i hårdt arbejde sveder meget især under varmt og fugtigt vejr. I disse tilfælde er det nødvendigt med daglig tildeling af elektrolytter i foderet. Man bør være opmærksom på, at der er stor forskel på ingredienserne i de forskellige elektrolytblandinger. Mange blandinger har et højt indhold af sukker, hvilket ikke er ønskværdigt. Det er ofte elektrolytblandinger beregnet til andre dyrearter (f.eks. smågrise eller spædkalve). Disse er ofte billigere og derfor fristende at anvende, men ikke de mest velegnede til at dække hestenes behov.

Oftest tildeles elektrolytter i foderet i form af pulver. Det kan dog også gives i hestens drikkevand. Man bør dog altid vænne hesten til at indtage elektrolytter, inden man giver det i en stævne situation. Så man ikke risikerer at stå med en hest, der ikke vil drikke eller spise, pga. forkert smag. Elektrolytter kan dog også gives i pastaform, som gives direkte i hestens mund. Dog tyder udenlandske undersøgelser på at elektrolytter i pastaform kan forårsage mavesår. Hesten skal drikke vand efter den er tildelt elektrolytter, da det ellers kan bevirke at hesten nemmere dehydreres. Sørg altid for at hesten har fri adgang til frisk drikkevand. Indtagelse af godt grovfoder kan være med til at øge hestens tørst. Salt og elektrolytter øger også hestens tørst.

Stress

Ofte lever konkurrencehesten en stresset tilværelse. Stress kan bl.a. give nedsat appetit, hvilket stiller krav til foderet om, at det skal være koncentreret, så den ikke skal indtage for store mængder. Hård træning, transport mv. øger produktionen af skadelige stoffer i hestens krop. Undersøgelser har vist, at det kan være gavnligt at tilføre antioxidanter (f.eks. E-vitamin, selen og C-vitamin), da de kan bekæmpe de skadelige stoffer. Antioxidanterne kan f.eks. gives som et ekstra tilskud i pulverform via QLC – Quality Life Care – som er en blanding af naturlige antioxidanter udvundet fra planter. Alt foder fra Dodson & Horrell indeholder denne også QLC blanding.

Udenlandske undersøgelser tyder på at mange konkurrenceheste har mavesår eller forandringer i maveslimhinden, der kan udvikle sig til mavesår.

Den sidste forberedelse af konkurrencehesten

I dagene og timerne op til konkurrence er der også forskellige faktorer, der skal tages højde for. Det er her man kan være med til at sikre, at hesten topper og har mentalt fokus på selve dagen og tidspunktet for præstationen.

I de sidste dage før konkurrence skal træningsintensitet og –varighed reduceres dvs. hesten skal motioneres let og ikke køres træt. Hesten bør i disse dage stadig få samme mængde foder, som den plejer. Således sikres det at glykogendepoterne i både muskler og lever er fyldt op. Derved sikres, at hesten kan være mere udholdende og mentalt fokuseret. Dette er især vigtigt for heste som skal konkurrere over flere dage. Vær opmærksom på at hesten ikke skal stå stille og at fodermængden ikke skal øges, da begge dele kan give sygdomsproblemer som kolik og nyreslag.

En anden faktor som transport til stævnet er også vigtig at tage højde for. Hesten bruger den energi der svarer til skridt, når den transporteres i trailer eller lastbil. Det er mere belastende for den, end hvad mange umiddelbart regner med. Så sammenlign kørselstiden med, at det ville være det samme som at skridte hesten. Det er ikke ualmindeligt, at der er flere timers kørsel til stævnepladsen. Men man vil jo ikke skridte hesten flere timer inden konkurrence, det tager jo på dens energidepoterne og kan derfor påvirke præstationen. Her er givet nogle retningslinier for hestens behov for hvileperiode efter kørsel og før stævnestart:

• < 6 timers kørsel – under 24 timers pause
• > 6 timers kørsel – 24 timers pause (1 dag)
• 12 timers kørsel – 48 timers pause (2 dage)
• 14 timers kørsel – 72 timers pause (3 dage)
• Mindst ½ dags pause for hver times flytransport (f.eks. 10 timers flyvning – 7 dages pause)

Fodring i timerne før konkurrence

Hesten bør ikke arbejde umiddelbart efter fodring med store mængder korn/kraftfoder – i det hele taget efter store måltider. Sukker topper 1-3 timer efter fodring, hvilket resulterer i at insulin stiger. Insulin sørger for at lagre energien, altså sukkeret (glukosen) fra blodet i både lever og muskler i form af glykogen samt i form af fedt i fedtvæv. Blodsukkeret falder derfor i dette tidsrum og derfor ikke umiddelbart ikke tilgængelig for muskelarbejde.

Sukker er nødvendigt for at hjernen kan fungere optimalt, dvs. for at hesten kan koncentrere sig. Hesten vil på dette tidspunkt (første 1-3 timer efter fodring) være sløv og ukoncentreret, hvilket kan påvirke præstationen negativt. Desuden kan der være risiko for dehydrering, da en stor mængde af væsken der cirkulerer i blodet trækkes ind tarmsystemet ved fordøjelse af store måltider. Energiomsætningen ændres også i timerne efter et stort måltid. Hesten forbrænder hovedsageligt kulhydrater, og udnyttelsen af fedt falder. Dvs. hesten kører på anaerobt energiomsætning – altså uden ilt. Som tidligere beskrevet har hesten kun energi til kort tid ved denne energiomsætning. Depoterne opbruges hurtigt, risikoen for ophobning af mælkesyre stiger og hesten vil derfor hurtig blive træt. Alt i alt vil præstationen blive påvirket negativt, hvis den skal præstere for hurtigt efter fodring med stort kornholdigt måltid. Sørg derfor at fodre hesten med sit sædvanlige i god tid, inden den skal starte.

Eksempler på fodringsstrategier før konkurrence

Hesten må dog under ingen omstændigheder faste, altså stå uden adgang til hø i mere end 3-4 timer før start, da det øger stressniveauet og tærer på energireserverne. Der kan f.eks. gives 1-2 kg hø mindst 2-3 timer før start – hesten skal selvfølgelig have adgang til vand hele tiden, da det ellers kan påvirke hestens væskebalance og dermed præstation negativt.

Fodring efter konkurrence

Musklerne glykogendepoter bliver faktisk stadig brugt i timerne efter, at hesten er færdig med sin præstation. Dette skyldes at mælkesyre skal nedbrydes og fjernes fra muskulaturen, hvilket er en meget energikrævende proces. Som tidligere nævnt er hesten 3 dage om at genopbygge musklernes glykogendepoter og ca. 1 dag om leverens depot efter en udmattende præstation. For at hesten skal komme sig så hurtigt som muligt, kan den tildeles et lille måltid med et højt indhold af stivelse 1-1,5 time efter hård præstation. Dette mindsker udtømningen af musklernes glykogendepoter og bevirker at leverens glykogendepot genopbygges hurtigt. Efter yderligere 2-3 timer tildeles hesten et stivelsesrigt måltid igen.Eksempler på et lille måltid med højt stivelsesindhold:

1. 250 g Brogaarden Optimal Fase Balancer + 250 g havre
2. 100 g opblødt Speedi-Beet + 300 g majsflager

Hvis hesten ikke vil spise, kan der gives en pasta (sprøjtes i hestens mund) med letoptagelige kulhydrater. Fodertilskud som f.eks. Hy-Speed-H, indeholder glykogen og kan gives for at genopbygge hestens glykogendepoter hurtigt. Husk at hesten altid skal have adgang til frisk vand.

Korrekt fodring af konkurrencehesten er en langsigtet proces og er derfor ikke noget man skal starte på 14 dage inden et stævne, hvis man gerne vil have et godt resultat. Kvaliteten af den daglige fodring bør være i orden, så hesten holdes velfungerende, sund og rask. Derved kan det sikres, både rytter og hest får det bedste ud af den daglige træning og stævnesæsonen.

Referencer:

Dunnett, C.E., Marlin, D..J., Harris, R.C., 2002. Effect of dietary lipid on response to exercise: relationship to metabolic adaptation. Equine Exercise Physiology 6. Equine vet. J., Suppl. 34 (75-80). Edt. Hinchcliff, K.W., Geor, R.J. and Pagan, J.D.

Harris, P., 2005. Feeding the endurance horse. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO) (61-84). Edt. Arno Lindner.

Luthersson, N., 2004. Den store foderbog. Brogaardens forlag.

Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 1. del. – Konkurrencehestens energiomsætning. Tölt, nr. 7 (54-58).

Luthersson, N., 2005. Fodring og forberedelse af islandske konkurrenceheste. 2. del. Den optimale forberedelse. Tölt, nr. 8 (32-37).

Marlin, D. & Nankervis, K., 2002. Equine Exercise Physiology. Blackwell Science.

Møller, J. et al., 2000. Fodermiddeltabel. Rapport nr. 91. Landsudvalget for kvæg.

Valberg, S., 2005. Differential diagnosis and nutritional management of equine exertional rhabdomyolysis. Applied equine nutrition. Equine Nutrition Conference (ENUCO). P. 139-157. Arno Lindner.